Selvskade/Cutting
Selvskadende adfærd
Selvskadende adfærd refererer i de flestes ører til cutting – det at skære i sig selv med barberblade, knive, glaskår eller lignende. Undersøgelser viser, at cutting er den mest almindelige selvskadende adfærd. Selvskadende adfærd dækker dog over meget mere end cutting. Selvskadende adfærd kan fx. også være at kradse i sig selv med neglene, en sikkerhedsnål el. lignende. Det kan være at brænde sig selv med cigaretter eller kogende vand, at slå sig selv i brystet eller på benene med knytnæver eller at banke hovedet ind i væggen. Det kan også være at bide eller nive sig selv indtil der kommer blod, sår eller blå mærker, at misbruge medicin uden et ønske om at dø eller at indtage små mængder af giftige substanser. Jeg har i mit arbejde med selvskadende adfærd haft gode resultater.
Selvskadende adfærd ses ofte samtidig med spiseforstyrrelser
Selvskadende adfærd og spiseforstyrrelser kan være en så alvorlig belastning, at de kombineret med en række forudbestemte faktorer, livsomstændigheder, livshændelser og individuelle karakteristika, kan føre til selvmordsforsøg og selvmord (Center for selvmordsforskning).
Behandling af cutting
Valg af behandling afhænger af graden af den selvskadende adfærd Ved let til moderat grad er samtaleterapi effektiv, men ved selvmordsforsøg/livstruende adfærd kræves der ofte indlæggelse sammen med samtaleterapien.